|
KAMPEN OM MADEN – Fødevaresikkerhed og klima
I medierne taler man hele tiden om finanskrise, men der er en anden krise vi ikke hører så meget om: fødevarekrisen. Den handler om stigende fødevarepriser i hele verden og om kampen om mad.
Begrebet fødevaresikkerhed dækker over to ting: I hvor høj grad der bliver produceret nok fødevarer, og hvor nemt man har adgang til dem. For en familie betyder fødevaresikkerhed at ingen i familien sulter eller lever i frygt for underernæring. Det anslås at der på verdensplan lever omkring to milliarder mennesker uden fødevaresikkerhed.
ZAPP spørger i sit nye nummer unge i forskellige lande som Danmark, Tanzania og Nicaragua om de har prøvet at mangle mad – og hvad man gør når der ikke er mad nok.
Læs i dette ZAPP om bl.a.:
• Kristoffer fra Danmark er landbrugselev og forestiller sig hvordan det vil være at være landmand i et varmere dansk klima: Varme kartofler fra under havets overflade (side 10-15).
• Melvin og Sara fra Nicaragua går mætte i seng hver aften fordi deres forældre benytter sig af en særlig dyrkningsmetode: En god fidus (side 20-25)
• Wazage og Mangara fra Tanzania mærker sulten gnave efter at deres forældre har solgt jord til et firma der vil bruge jorden til at dyrke afgrøder til biobrændsel og ikke til fødevarer: Du er hvad du spiser … (side 32-37).
Til nummeret hører en gratis lærervejledning, som findes på www.zapp.dk
Dette temanummer af ZAPP jorden rundt er udgivet med støtte fra Danida.
Læs mere om dette nummer ZAPP 1-2009
| Valgmuligheder: |
| Antal: |
|
|